ERIK NIELSENS ERINDINGER OM MOTORCYKLER

Skrevet 22/2 1999

Lidt om en motorcykelsamlers erindringer fra 38 års virke som samler af gamle motorcykler, løse motorcykelmotorer. Og alt hvad der sådan set kommer ind under det  -der har med motorcykler at gøre.

Se jeg begyndte at samle motorcykler i 1960.

Det begyndte med, at jeg havde truffet en mand der hed Roar Madsen, og vi kendte hinanden fra den gang da vi kørte orienterings pålidelighedsløb, trail og rodeo i en motorsportsklub som hed Nykøbing Falsters Motorsportsklub.

Mig og Roar Madsen snakkede da om de gode oplevelser vi havde haft sammen i Motorcykelklubben, og jeg foreslog, at vi skulle prøve at få fat i nogle af de gamle motorcykler. Det var så min tanke at vi skulde se at få købt os hver en gammel motorcykel igen.

Motorcyklerne var meget billige der sidst i halvtresserne og i 1960. Så jeg fik da ret hurtigt købt mig en 10-15 stk. Men da jeg 1 års tid efter fik fat i Roar Madsen og Dyval Reestrup, så sagde de, at jeg havde købt alt hvad der var af gamle motorcykler i miles omkreds.

Se da jeg købte min ACE i Skovsvange i 1964, var der lidt mangler ved den, men det var den første ACE, som jeg fandt på en jyllandstur. Ja der manglede en magnet, dynamo og karburator, men jeg købte den alligevel, for jeg vidste, hvor der stod en meget mangelfuld ACE i København. Og der var såvel magnet som karburator. Så jeg var i København inden der var gået 14 dage, og fik købt min reservedels ACE. Og det var da heldigt, for da jeg i 1968 skilte min jyske ACE ad, stod den fast i motoren. Det viste det sig, at krumtappen var knækket, så der blev brug for min reservedelsmaskine.

Jeg var da på Amager og fik Hans Skov til at lave nye hvidmetalslejer. Der er 3 bærelejer og 4 plejlstangslejer, og det var da en fornøjelse for mig at se, hvor fint disse lejer da løb.

Hans Skov han syntes da det var morsomt, at jeg kom fra Østfalster til Amager for at få lavet disse hvidmetalslejer.

Men jeg fik en fin ACE Sporting Solo ud af mit arbejde, men der blev jo kørt nogle kilometer inden jeg kom så vidt.

 

Hans Skov var vel den mekaniker, som der vidste mest om de gamle 4-cylindrede amerikanere. Han havde værktøjsmaskiner, så han kunne bore cylindre ud og fræse ventilsæder op.

Desuden kunne han støbe nye hovedlejer i hvidmetal, som han så bagefter skrabede ud således at den afrettede krumtap løb fint.

Ja jeg har da snakket med andre gamle mekanikere som der selv havde været med til at støbe hvidmetallejer til biler.

Men første gang jeg så det, var det for mig som almindelig bygningsmaler, noget som der nærmest virkede som en hel heksekunst med sprydene ildgnister og røg.

 

Ja jeg har 2 Henderson i min samling, og de er da heldigvis købt i de allerførste år jeg samlede. Se det var dengang, at man kunne købe Henderson fra 1923 for 350 kr.

 

Strømlinede modeller kostede det dobbelte, men det var begge cykler som jeg købte uden lygte og magnet. Instrumentbord med speedometer var selvfølgelig for længst solgt som reservedele. Men jeg fik at vide at Excelsior og Henderson på H.C.Ørstedsvej stadig havde en hel del nye reservedele, og dertil kom en del brugte.

 

 

Ophuggerne

Der kom rigtigt fart i det da jeg lærte de københavnske ophuggere at kende. Jeg kan da huske i 1963 da købte jeg i alt 43 motorcykler. Så det begyndte at ligne en motorcykel samling.

Det første besøg hos ophuggeren startede en morgen kl. knap syv med afgang fra Karleby. Jeg havde taget så mange penge med, som jeg syntes jeg havde råd til at bruge, og dertil godt 300 kr til uforudsete udgifter.

Jeg havde da og hos en boghandler købt et kort over København med forstæder og som gammel orienteringskører, så kunne jeg da finde vej efter et kort.

Jeg ankom til Enghavevej ved frokosttid og efter at have hilst på Gunner Christensen, gik vi lige omgang på pladsen og spiste derefter frokost. Han gav snaps til brødet, men jeg nøjedes med 2 snapse for nu skulle der handles.

Jeg havde forklaret ham min ide med at lave en motorcykelsamling, som viste motorcyklens udvikling fra ca. 1910 og op til 1932 eller der omkring.

Vi blev da enige om at 1935 var passende for så kunne jeg lige nå at få de første Nimbus motorcykler med af den nye model, som der kom nogle få stykker af i 1934.

 

Man kan godt sige, at jeg den dag medens jeg sad og spiste frokost hos Gunner Christensen -da blev rammerne for min motorcykelsamling sådan set fastlagt.

Jeg gik ind for, at det som jeg ville samle på det skulle fortrinsvis være motorcykler som havde kørt på danske landeveje. Der måtte godt være nogle få Sportsmodeller, men jeg så ikke ned på en gammel sideventilet motorcykel.

For de fleste motorcykler de var alle med sideventilet motor bortset fra de store amerikanske mærker, som der meget tidligt kom med halvtoppede motorer.

 

Jeg kan fortælle, at min første motorcykel som jeg købte i juli måned 1946 det var en 350 cc F.N. fra 1928.

Det var hverken nogen racer eller sportsmodel, men den var god til arbejdskørsel. Ja det var da en stor lettelse at blive motoriseret.

Senere blev F.N. skiftet ud med B.S.A., derefter Victoria og til sidst en Matchless 500 ccm G.80 fra 1946.

Det blev min sidste motorcykel, og det var en virkelig god motorcykel.

 

Mine forældres hus var brændt i 1952, og jeg overtog brandtomten og fik bygget et nyt hus.

Ja -det var så noget der blev anderledes for det at blive husejer med dertil hørende forpligtigelser, det gjorde jo, at der var en hel del som der skulle betales før der var penge til motorcykelkørsel.

Så jeg måtte sælge min motorcykel, men der gik dog kun to år, så var jeg på hjul igen.

Men det var med en Morris 8, som jeg købte brugt. Fik udvidet mit kørekort, så jeg kunne føre motorvogn på under 2,4 tons egenvægt. Ja sådan stod der så vidt jeg husker på mit kørekort.

 

 

Det begyndte i 1960’erne

Men så i 1960 begyndte jeg at samle på gamle motorcykler.

Den første som jeg købte var en 750ccm Harley Davidson, den kostede 200 kr.

Så købte jeg en BMW for 400 kr. Så købte jeg en cylinderet Harley og en Norton med Albin motor for 100 kr. pr. stk.

Det lyder jo billigt, men jeg vil lige for at sætte disse priser på plads fortælle, at jeg havde maler- Entreprisen da Møllebakke Skolen blev bygget. Den blev taget i brug i 1961.

Der var sket en del forandringer, så mit overslag passede ikke med det udførte arbejde. Men efter en forhandling med arkitekt og formanden for byggeudvalget, blev det til, at jeg og min kollega Thorkild Jørgensen fik arbejdet godkendt.

Vi brugte min arbejdsbog, som jeg havde ført i 1,5 år, som dette store stykke malerarbejde havde varet. Vi fik således 6,35 kr. i timen som mesterpris, og betaling for materialer i henhold til materialebogen.

Se det med at vi fik 6.35 kr. i timen var jo ikke ren fortjeneste, der var da noget som hed skatter, forsikringer, kørselsudgifter og materialesvind, som først skulle betales inden vi kom til den reelle fortjeneste.

Så når jeg købte en BMW for 400 kr. så var det flere ugelønninger der blev brugt. Men jeg syntes, at det var sjovt at købe gamle motorcykler op.

 

 

Pierce Arrow

Ja jeg kunne have lyst til at slutte med nogle få fortællinger om, hvorledes jeg har fundet nogle af mine gamle maskiner.

Lad mig begynde med min Pierce Arrow.

 

Se jeg havde hørt noget om der skulle ligge en mærkelig gammel motorcykel oppe i det mørke nordjylland. Forsigtige forespørgsler hos kendte motorcykelsamlere som Viggo Thomadsen, Svend Amdissen og Hakon Sehested, blev besvaret negativt.

 ”Pierce Arrow, det var da en gammel amerikansk bilfabrik, som der byggede store og dyre biler” -men motorcykler -nej det kendte de i hvert fald intet til.

 

Det var trist, men jeg var lidt bedre underrettet, så jeg fortsatte min søgen hver gang jeg var i Jylland. Til sidst så havde jeg fundet ud af, at manden skulle hedde Andersen og hans bopæl det var et sted på Mors.

Se nu var det et noget mere begrænset område at koncentrere sig om, og en af de første jeg besøgte i min uvidenhed, det var en mekaniker som hed Kibsgaard. Det var ikke nogen særlig opvækkende oplevelse. Han fortalte mig, at han godt havde hørt, at os nede fra Lolland-Falster  vist ikke havde været med, da man opfandt krudtet. Men han var parat til at sværge på, at der i Nykøbing Mors ikke fandtes en Pierce Arrow.

 

Men fra Nykøbing Mors, der kørte jeg til Ringkøbing. Der overnattede jeg, og jeg kørte så langs vestkysten vil Esbjerg. Men der var heller ikke noget.

Da jeg så kom til det store kryds ved Korsvejs Kroen på min hjemvej, der tog jeg en ung mand med op at køre.

Jeg havde et ringbind med en hel del fotografier at gamle motorcykler. Det kiggede han noget i. Så fortalte jeg ham, at jeg samlede på gamle motorcykler, så hvis han kunne give mig en adresse eller to så ville jeg være glad.

Så fortæller han mig, at han er tømrerlærling og på vej hjem til en lille by som lå lidt uden for Vejle. Han fortæller mig også, at en af hans kammerater på skolen var fra Års, og han havde fortalt om en gammel mand som boede i Års.

Han havde en mærkelig gammel motorcykel. Jeg spurgte ham om det var en Pierce Arrow . Det kunne han ikke huske. Kan det passe han hedder Andersen. Jo siger han. Kristian Andersen og de kalder ham for træsmeden for han er meget dygtig til at skære træfigurer.

Nå jeg tog et værelse på Bøgekroen. Om aftenen var jeg en tur inde i Vejle by, og der sad jeg og hyggede mig med en god romtoddy.

Jeg havde det dejligt, nu havde jeg ledt efter den motorcykel i 7 år, og i morgen så skulle den gerne skifte ejermand, det var da en behagelig tanke.

 

Jeg var i Års da klokken var godt 10, og jeg fandt hurtigt Kristian Andersen. Det var en flink mand. Han havde haft nogle andre motorcykler, men de var nærmest taget fra ham af folk som der også kaldte sig motorcykelsamlere.

Men den sidste han havde tilbage -det var Pierce Arrowen.

Den var han noget øm over, og de andre røvere som var rendt med Henderson, Pope og nogle andre gamle cykler, de skulle i hvert fald ikke have hans sjældne Pierce Arrow.

Han havde købt den i 1927, og nu skrev vi 1974.

Men han havde hørt noget om mig, heldigvis nogen positivt, så vi kunne da godt handle.

 

Motorcyklen var stærkt adskilt, men jeg fik den hjem, og fik den sat i stand, og jeg nåede da at være oppe og besøge ham, og forærede ham nogle farvefotos af hans gamle motorcykel.

Vi talte sommetider om, at han skulle køre med mig til Karleby, og på vejen se Egeskov museum hvor jeg havde 40 motorcykler udstillet. Men det blev aldrig til noget, for han syntes det var for langt.

 

 

Bornholm
Ja således kan jeg fortælle mange historier om, hvorledes jeg sommetider efter flere års eftersøgninger fandt frem til en bestemt motorcykel.

 

Jeg ledte nogle år efter en 4 cylindret F.N., som skulle findes i området Sydhavnen og Amager: Jeg fik telefonnummeret på en mand i Rønnede, men det var altså på Bornholm fandt jeg ud af.

Han var meget svær at træffe på en telefon, men til sidst lykkedes det da, og dermed var det afgjort, at jeg skulle en tur til Bornholm.

Der havde jeg ikke været før. Jeg tog min broder Knud med, og vi kørte til Helsingør og tog færge til Sverige. Derfra kørte vi til Ystad, hvor vi ventede en god time på færgen til Rønne.

Der var ellers meget hyggeligt i Ystad. Vi var på restauration og fik os et par stykker smørrebrød med Prips mellam øl til. Vi fik da også hver et par snapser. Det svenske brændevin blev skænket i store glas, og det smagte ærligt talt ikke af ret meget.

Men lidt efter at vi havde spist og snapset, kunne man godt mærke at der var godt med hestekræfter i den svenske snaps.

Nå vi kom da ombord på færgen og fik os noget aftensmad, men vi var lidt forsigtige med de klare dråber.

 

Da vi kom i land stod den mand, som jeg havde en aftale med. Først var vi henne på et hotel og læsse vore kufferter af.  Der blev lige tid til en kop kaffe og en dram, så vi kunne få hilst på hinanden.

Det var ved at blive mørkt, og jeg syntes at det var nogle krumme smalle gader. Dertil kom -at det var opad hele tiden.

Men vi fandt da hans værksted, og vi fik handlet og betalt, og vi vaklede hver til sit.

Da vi gik i seng siger min bror, du er ellers godt tosset, nu har du betalt 4200 kr., og vi har ikke engang en kvittering.

Nej det havde jeg ikke, for kvitteringen den stak jeg ned sammen med papirerne på motorcyklen, og de blev liggende på hans skrivebord.

 

Nå vi sov da godt efter dagens møje og besvær.

Det var sjovt for da vi havde fået morgenmad, da skulle vi så hen og hente min motorcykel. Men det var underligt, for gaderne de havde rettet sig ud, og der var ikke nær så stejlt som om aftenen.

 

Men manden var på værkstedet, og vi fik da samlet det hele sammen.

Det var mærkeligt for den lå skilt ad, og det havde den gjort i over 20 år. Han havde troligt betalt sin motorcykelskat, for nu til vinter skulle den altså samles.

Det fortalte han os med et stort smil, men jeg ved ikke om det er søluften eller den jævnlige svenske snaps, men han havde aldrig nået at få en motorcykel ud af det igen.

Men en god ting var da, at han havde passet godt på sin adskilte motorcykel -og i alle disse år havde den så ikke været udsat for slid eller ukyndig behandling. Det blev den jo ikke ringere af.

Min kvittering og motorcyklens papirer havde han låst inde i sit pengeskab da vi var gået.

Det er ærlige folk disse bornholmere.

 

Men da jeg nu var kommet til Bornholm, så blev vi da på øen i 3 dage, og jeg besøgte forskellige motorcykelfolk.

Der var nogle der blev lidt lange i ansigtet da de så, hvad jeg havde i bilen. De vidste da godt, at der lå en 4 cylindret F.N.i Rønne. Da de fik at vide, hvad jeg havde givet for den, var de da alle enige om, det var da alt for meget.

Jeg havde givet 4200 kr., og det fandt de, at som den lå skilt ad, så skulle den i hvert fald ikke koste mere end højst 800-900 kr.

Men jeg vidste lidt om, hvor sjælden min F.N. var, så jeg tog deres kritik af min indkøb ganske roligt.

 

Men Bornholm det var da et godt sted at holde et par fridage.

 

Vi var i Gudhjem og så de røg sild. Man kunne købe smagsprøver, og det resulterede i, at vi fandt en havnekro og spiste frokost.

Tjeneren anbefalede de nyrøgede sild med bløde halve æg og danske drivhustomater. De havde noget dejligt hjemmebagt rugbrød med sprød skorpe. Jo dette gode rugbrød med smør og de forskellige gode sildeanretninger blev skyllet ned med grøn Tuborg og nogle snapse.

Der var da til sidst nogle gode oste, som der også blev smagt på. Men nu drak vi kaffe, da vi skulle til Neksø om eftermiddagen.  

 

Her skulle jeg træffe en gammel elektricitetsbestyrer, som der havde sendt mig et bundt gamle salgs-kataloger, fra den gang han kørte motorcykel. Nu var han blevet 83 år. Han var ellers morsom at snakke med, og han nåede da at komme at besøge mig her i Karleby.

For han fandt ud af, at han havde noget familie som der boede på en gård på Karleby Udflyttervej.

 

Vi besøgte da nogle af de kendte rundkirker, og vi var ude ved Hammaren og se våde ovn, og til sidst så var vi på besøg på Almindingen.

Det bornholmske landskab er meget afvekslende og interessent, og det havde da været sjov at se den del af Danmark.

Hver gang jeg snakker 4 cyl. F:N., så skinner solen, og det er dejligt vejr.

 

 

Pope

I sommeren 1998 fik vi lavet mine 2 Pope motorcykler færdige til udstilling.

Pope var at ret stort motorcykelmærke, men fabrikken blev omstillet til våbenproduktion og de sidste Pope motorcykler der blev solgt i 1917. Det var restoplaget fra 1916.

Jeg har 2 Pope i min samling. Den ældste er en med 1 cylindret 626ccm motor, der er topventilet og den er så vidt jeg ved fra 1913 måske 1914.

Motoren til den fandt jeg hos en ophugger i Brønshøj. Det var i 1972.

Han havde kun motoren, men jeg vidste lidt om, hvor i Holbæk der lå en gearkasse, og så var der da noget at begynde med.

 

På en jyllandstur der fandt jeg de originale skærme og en saddel. Ja det er de mærkeligste ting folk, de gemmer, når de slagter deres gamle motorcykel.

Nogle år efter fandt jeg på et stumpe-marked i Jönkøbing i Sverige, et helt originalt baghjul med bremser og kædehjul.

Da jeg ved samme lejlighed traf en mand fra Stockholm, som havde en del med til stumpemarkedet, var jeg så heldig, at finde en komplet forgaffel med styr.

I 1992 byttede jeg mig til en hel 2 cylindret Pope, der dog manglede gearkasse og magnet.

 

Og der gik således 26 år fra at jeg fandt den 1 cylindrede Pope motor, til jeg havde 2 komplette Pope maskiner klar til udstilling.

Ja man skal have god tålmodighed, og besøge et utal af veteranstumpe-markeder. Så kan det sommetider lykkes.

 

Så nu er det godt, at jeg på et tidligt tidspunkt blev det man i nogle år kaldte for storsamler. Det gav mig faktisk flere fordele.

For når jeg fandt en sjælden model, ja så købte jeg den -for det kunne jo være at jeg fandt resten af motorcyklen på min vej.

 

Indian

Lad mig lige fortælle lidt om mine gamle Indian motorcykler. Jeg har kun syv, så jeg skal gøre historien kort, det er ikke let.

Men det var vel i 1969, jeg fik besøg at en af mine bekendte ovre fra Fyn. Hans interesse det var ellers gamle biler, men på en tur til Sjælland, der havde han fundet en meget gammel Indian, motor som jeg købte af ham.

Det var en 500ccm 1913 motor. Ja jeg syntes, at sådan en gammel Indian er en af de smukkeste veteranmotorcykler man kan tænke sig.

 

Hos en gammel Indian kører på Amager, han hed Hans Frode Skov, der så jeg et flot farvefoto af såvel en 2 cylindret som en 1 cylindret model. Fotoet havde han fået sendt af en mand, som boede i Amerika. Hans Skov var i nogle år en kendt motorsportsmand og kørte sidevognsløb.

Jeg købte min 4 cylindrede Indian og min 4 cylindrede Zündapp af ham -for han handlede også med motorcykler.

Hans Skovs favoritmærke det var Indian, og jeg fik en hel del gode oplysninger om Indian af ham, da jeg besøgte ham ret regelmæssigt.  Han var interessant at høre på, når han fortalte om alle sine oplevelser som Motorsportsmand.

Så en dag da vi havde siddet og set nogle gamle motorblade, siger han til mig. Nielsen du må låne alt hvad jeg har af motorblade, hvis du vil skrive historien om Indian.

Det gjorde jeg og resultatet blev 2½ side.

 

                                                                                                 Genskrevet og redigeret 15.02.2021, Søren Groth Therkelsen